Ane, Louise og Charlottes tanker

Ane, Louise og Charlottes tanker

torsdag den 14. november 2013

Vejledningsmøde

Vejledning fra Anes blog

Fredag i sidste uge havde vi første vejeledningsmøde med vores praktiklærer i 7. klassen.
Vi snakkede om bevægelse i undervisningen. Indtil videre har vi holdt læreroplæg med powerpoint, hvor eleverne skulle lytte og så en gang imellem lave nogle øvelser to og to. Vi skal prøve at bruge Cooperative Learning mere i undervisningen, og bruge de teams de sidder i mere effektivt. Det giver en god klassedynamik at bruge teams, på den måde støtter de hinanden bedst muligt.
Så nu skal der læses mere op på Cooperative Learning, så vi kan bruge det mere aktivt i undervisningen. Synes hun har helt ret, og det bliver fedt at prøve at arbejde med, men nok også en udfordring hele tiden at tænke i teams.

Så snakkede vi om, at eleverne ikke kender målene for forløbet. De har ingen idé om, hvad vi forventer af dem. Vores praktiklærer plejer at gennemgå målene med dem inden forløbets start, så de ved hvad, der forventes af dem. Dette skal vi gøre i næste forløb. Eleverne skal kunne se, at de lærer noget, og hvad de lærer. Det kan også være en god idé at få eleverne til selv at skrive målene for forløbet ned.

Vi aftalte fokuspunkterne for næste uge:

  • Få flest mulige i spil, alle skal sige noget.
  • Skal bevæge sig i hver time. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar